For nogle uger siden havde jeg det virkeligt psykisk dårligt, og besluttede så derfor for at tage en hjemme dag, hvor jeg kunne få tid til at tænke. For jeg er en pige der godt kan lide at holde mig selv i gang, og det betyder at jeg tager direkte fra en ting, til en anden, og så hjem og lave lektier rigtig mange dage. Når man så samtidig skal bruge rigtig meget energi, og tid, på at gå og bekymre sig om hvad alle andre går og tænker om en, og om det man nu sagde også var nødvendigt, eller om de andre i samtalen hellere ville have undværet ens kommentar, kan det hele godt pludseligt blive for meget. Så derfor tog jeg en fri dag, til at gøre nogle af de ting jeg rigtig gerne ville, men mest af alt slappe af i hovedet.
Når jeg virkelig skal slappe af, og hvile hjernen lidt, elsker jeg at læse. Grunden til at netop bøger får mig til at føle så afslappet er at, man kan leve sig ind i nogle andres historier, og på den måde ikke bekymre sig så meget om sin egen. Jeg var så heldig at netop den dag var en smuk sen September dag, varm nok til at jeg kunne side ude i jeans og t-shirt. Så det gjorde jeg.
Jeg tog bogen "the beginning of everything" af Robyn Schneider og satte mig ude i solen. Og hold da op hvor blev jeg imponeret, og glad, for den bog. Den var lige hvad jeg stod og manglede!
Bogen handler om populære Ezra Faulkner, han har alt. En smuk kæreste, venner, han er dygtig til både sport og i skolen, men så ændres alt. Ezra kommer ud for en ulykke og kan ikke længere spille tennis.
Ulykken ender med at vende hans liv på hovedet, og da han pludseligt står tilbage uden nogen venner dukker hans gamle ven Toby op, og opfører sig som om at de altid har været venner. Som om at de aldrig mistede kontakten.
Yderligere dukker en ny mystisk pige, Cassidy Thorpe, op på Ezras skole. Cassidy er langt fra som de fleste andre piger på Ezras skole. Mens de fleste af pigerne har langt lyst hår og går i nederdele og lyserød, har Casssidy vildt rødt hår, og går i mere drenget tøj, og mørke farver.
Sammen med både Toby og Cassidy, begynder Ezra langsomt at finde ud af mere og mere om sig selv, og hvor meget han skildre sig ud fra sine gamle venner.
Men jeg vil klart anbefale jeg at læse bogen! Den er super godt skrevet, og jeg elsker virkeligt plottet. Om den er udgivet på dansk ved jeg ærligtalt ikke men selv bestilte jeg den på engelsk over http://www.bookdepository.com/ hvor i kan finde bogen her: http://www.bookdepository.com/search?searchTerm=The+beginning+of+everything&search=Find+book
Farvel for nu
Waldme

Ingen kommentarer:
Send en kommentar